Glemt kodeord
Husk Opret profil

karrigan: "Vi har lært nye moves"

Skribent: Slot
Tidspunkt: 2011-11-23 11:49
Event: DreamHack Winter
Spil: Counter-Strike 1.6

 

 

 

På fredag starter DreamHack 2011 for alvor. Af de ca. titusinde deltagere er der være syv håbefulde danskere, der håber på guldregn (altså ikke den slags, man finder på internettes skyggesider) til MSI BEAT IT.

 

Før eventen snakker vi med de tre hold med dansk islæt. Og vi starter med

mousesports.

 

Normalt nyder han kun Faxe Kondi og helflasker lux-spiritus på  natklubben Bernhardt i studiebyen Aarhus. Men de sidste måneder har FaxeFinn 'karrigan' Andersen bestemt også nydt opmærksomheden ikke kun den danske - men også internationale scene.

 

Det er lidt over et år siden, danskeren fandt sine tyske sauerkraut-soulmates i mousesports. Alt lignede guld og grønne skove - men skoven viste sig at være alt andet end grøn og holdet vandt slet ingen guld.

 

.... lige indtil sommermånederne, hvor Finn lokkede de solbrune aarhusianske piger i Botanisk Have med Faxe og helflasker på Bernhardt.

 

Først vandt mousesports de tyske mesterskaber, sluttede fint til eStars i Seoul og for nyligt tog holdet bronzemedajler ved ESWC. Her blev karrigan endda - af HLTV - kåret som den bedste spiller.

 

Gruppen

 

Gruppe D

mousesports

Lions

k1ck

Earthquake

 

 

Kan det blive meget nemmere? Nej, det tror vi ikke. Jojo,  Lions kan, når heldet får lov at råde, da måske godt tage et map mod Finn & co. Men mere bliver det heller ikke til. Svenskerne ender som nummer to

 

 k1ck er lige så elendige som landets økonomi, og de bliver ikke bedre af at skulle spille med standin i Sverige. Kammeraterne fra  Earthquake gider jeg ikke spilde min tid på. Bum, hva.

 

Så vil jeg hellere snakke med ham, det hele handler om. Skal man tro på statistikken fra ESWC, så er ham her altså rimelig hot for tiden. Og når han flankeres af gob_b og roman ser det kun ud til, at han bliver endnu bedre.

 

Hej Finn! Hvordan går det i mouz? Er I gode? Hvordan træner I op til Dreamhack?

hej slO_ot, jamen det går fint for tiden. Træningen op til Dreamhack er foregået stille og roligt: vi sad blandet andet i lørdags et par timer og planlagde nogle nye "moves" til eventen. Vi er endelig nået så langt, at vi er i stand til at spille vores eget spil - og egentlig samtidig være meget baseret på modstanderens spil i form af anti-taktikker. Så jeg glæder mig til Dreamhack, hvor vi forhåbentlig rider videre på den gode bølge fra fra Paris.

 

Hvad skal I gøre, for at nå langt?

Vi har ikke ændret vores spil særlig meget, til gengæld har vi udviklet nogle nye ideer, som vil gøre at modstanderen har det svære ved at læse os. For at nå langt, skal vi fortsætte det gode spil fra Paris, da vi ved hvad vi gjorde galt i semi-finalen mod SK. Nu det bare spørgsmålet, om hvorvidt vi har lært af de småfejl, vi nu engang lavede, så vi forhåbentlig kan komme langt i turneringen.

 

Hvor ender I?

Jeg satser på en top-3, selvom turneringen er godt besat. Jeg håber virkelig, at vi kommer i finalen, men når det så er sagt, så med lidt uheld i posen kan man ryge tidligt ud af turneringen. Så jeg håber klart, at vi rammer dagen, så tilskuerne får en god turnering fra vores side.

 

Hvordan vurderer du jeres modstandere i gruppen?

Det skal ikke være nogle hemmelighed, at gruppe A og D på papiret ser ud til at være rigtige hårde for vores modstandere. Når det så er sagt, så er Lions på en god dag en farlig modstander, som man overhovedet ikke skal undervurdere, men jeg vil mene at Lions spillestil passer fint til os. Jeg følte i hvert fald, vi havde nogelunde styr på dem i kvartfinalen i Paris.

 

De sidste to modstander i gruppen, k1ck og Earthquake, ligger cirka på samme niveau, mener jeg - især fordi k1ck har standin med til Dreamhack. De skal ikke undervurderes, men de burde ikke volde os nogle problemer, hvis vi er i stand til opretholde niveauet fra sidste turnering. Så jeg satser på 1. plads i gruppen, så vi kommer godt ind i turneringen.

 

Vi tror på, at den karrigan går videre fra slutspillet - og det skal blive spændende at se, de nye tyske moves, holdet har øvet.




Kommentarer i alt: 19   -  

#1 23.11.2011 11:56
Din awp er i hvert fald godt varm hr. @NdErSeN :)

hf til dh
dt
#2 23.11.2011 12:24
HF til Dreamhack. Din awp som dt os siger, er varm.
#3 23.11.2011 12:47
Jeg syntes også du har en warm awp!
Supra Societatem Nemo 1964
#4 23.11.2011 13:00
Held og lykke, 1plads gogo! :P
#5 23.11.2011 13:07
Din AWP er mere varm end mit gustne røvhul inde i en sauna.

Edited: 23.11.2011 13:20
#6 23.11.2011 14:11
k1ck er lige så elendige som landets økonomi

Du så awesome slot!
Den bedste øl er den næste øl ..
#7 23.11.2011 14:49
Håber fanme i flækker, det er på tide Mousesports når det niveau det havde i tidernes morgen med JohnnyR og mates.
Scientia potentia est
#8 23.11.2011 15:08
Går ikke længe før de vinder et event er jeg ret sikker på GL finn :)
#9 23.11.2011 15:11
Med den gruppe og en kvartfinale mod formentlig ESC, skal i nok nå meget langt, måske endda hele vejen denne gang, gl mate :)
#10 23.11.2011 21:01
Finn gi den nu god gas og vis de danske farver i toppen !! :D Good luck champ
Only god can judge me...osv
#11 23.11.2011 21:51
Held og lykke deroppe, Finn. Kunne være man for en gang skyld skulle se et event :D

Edited: 23.11.2011 21:51
ACT RIGHT
#12 23.11.2011 23:54
jeg holder med dig!
Hooch is crazy!
#13 24.11.2011 01:00
Slot. Husk nu, at man ikke starter en sætning med "men"!!!!
Bored of cheap and cheerful
#15 24.11.2011 08:15
Glæder mig til at se mouz nye moves karrigan, gl!
fuck you
#18 24.11.2011 15:07
Tror i vinder denne gang :)
gogogo
#19 26.11.2011 16:36
Hvilket nice move i har lært :-D:-D:-D
DFM - PotG

Kommentarer i alt: 19   -